Så er vi kommet til la ciudad de México. Og denne omgang billeder står hovedsagligt i kulturens tegn. Så her kommer en uge i en fantastisk stor, vild, smogdækket, kontrastfyldt, forrurenet, kulturrig, varm og levende by. Mange af billederne er fra en stor parade som indikerer starten på ugen op til dødedagen. På dødedagen fejrer man sine døde slægtninge ved at tage mad og drikke med ud på kirkegårdene om natten. Herudover er der pyntet med lys, udsmykning i form af blomster, dødningehoveder, skeletfigurer, etc. En kendt forfatter, Octavio Paz, har sagt noget i retning af: Mexicanerne har et tæt forhold til døden. De gør grin med den, omfavner den, har den som deres ynglingsbeskæftigelse og mest vedholdende kærlighed.. 





Dødedagen i Mexico er d.2 november, samme dag som Sofies fødselsadag.








En lille billedserie som giver et indtryk af Oles store popularitet hos mexicanerne samt hans gentagne poseringer foran deres kameraer. Han siger at han ikke engang i Indien fik så meget opmærksomhed.







Udstilling af kjoler fra 1800 og 1900-tallet.



Sofie møder døden i egen person.




Bagerne reklamerer for dødedagsbrød 





Kranier lavet af chokolade og sukker er en stor tradition i forbindelse med dødedagen.





Teoticuacan, det engang storslåede handelscentrum og tempelkompleks.








Palacio Nacional, hvor Diego Rivera har malet Mexicos historie.





Frida Kahlos hus





Diego og Frida har hvert sit hus med en gangbro imellem.





Det olympiske stadion  fra 1968. Idrætslærerne forsøger at genopfriske pensum fra fordums tid. Nogen har bedre kropsspænding end andre.